

Case
Fra komplekst FM-system til et brand, man forstår på få sekunder
TIMESAFE havde et stærkt produkt og solide kunder, men virksomhedens digitale udtryk fortalte ikke tydeligt nok, hvem de var blevet.
HappiLeap hjalp med at skærpe positioneringen, bygge en ny hjemmeside og skabe et marketingfundament, der gør kompleks Facility Management lettere at forstå – og nemmere at sælge.
Udfordringen
Hvad var TIMESAFEs behov?TIMESAFE var vokset fra startup til etableret leverandør for nogle af Danmarks største organisationer, men hjemmesiden og kommunikationen var ikke fulgt med udviklingen.
Produktet spænder over mange anvendelsesområder, målgrupper og moduler, hvilket gjorde det svært at forklare værdien enkelt og hurtigt.
Det centrale spørgsmål blev derfor: Hvordan gør vi et komplekst B2B-produkt forståeligt uden at gøre det simpelt på den forkerte måde?
Processen
Hvordan greb HappiLeap det an?Vi startede med produktet, kunderne og de reelle problemer TIMESAFE løser.
Herefter arbejdede vi med informationsarkitektur, budskaber, målgrupper, cases og visuel retning.
Den nye hjemmeside blev bygget op omkring konkrete situationer fra kundernes hverdag fremfor softwarefunktioner alene.
Samtidig blev marketingfundamentet styrket med SEO, tracking, high-intent events, cases, LinkedIn-content og annoncering.
Løsningen
Sådan blev resultatetResultatet blev en ny digital platform og en skarpere positionering omkring én klar idé: TIMESAFE gør kompliceret bygningsdrift enkelt.
Hjemmesiden gør det nemmere at forstå både produktets bredde og forretningsværdien for eksempelvis Facility Managers, tekniske chefer og ledelse. Den fungerer samtidig som fundament for leadgenerering, cases, kampagner og den øvrige salgs- og marketingindsats.
TIMESAFE beskriver selv relanceringen som et website, der bedre afspejler virksomhedens nuværende position.
Dét skal du vide om TIMESAFE
Branche: B2B SaaS
Produkt/Service: Facility Management · Ejendomsdrift
Lokation: Silkeborg
HappiLeap tilbød: Annocering, Visuel identitetPositionering · Ny hjemmeside · SEO · Content · Leadgenerering · Paid Social · Tracking



