

Case
Fra kompleks Facility Management til et brand, der er enklere at forstå
TIMESAFE står i dag med et mere samlet brand og et digitalt univers, der bedre afspejler den position, virksomheden har i markedet.
Den nye hjemmeside gør det lettere for potentielle kunder hurtigt at forstå, hvad TIMESAFE hjælper med, og hvordan platformen kan skabe mere ro i hverdagen og ro i maven hos dem, der har ansvaret for driften.
Samtidig er hjemmesiden gjort klar til at arbejde videre som marketingplatform: med SEO-venlig struktur, relevant schema markup, der understøtter søgemaskiners og AI-drevne søgeoplevelsers forståelse af indholdet samt tracking.
Aktiviteterne samlet set giver TIMESAFE et fundament, der giver synlighed, forståelse hos potentielle kunder og konkret dialog med markedet.
Udfordringen
Hvad var TIMESAFEs behov?TIMESAFE var vokset fra en spirende startup til en facility management-platform, der hjælper mange større organisationer med at skabe overblik, tryghed og ansvarlig drift på tværs af bygninger og tekniske anlæg.
Platformen samler konkrete driftsbehov som dokumentation, planlagte drifts- og vedligeholdelsesopgaver, serviceaftaler, opgaveansvar og historik. Med Brand & DKV kan kunder eksempelvis arbejde med branddokumentation og lovpligtige brandeftersyn.
TIMESAFE understøtter også samarbejdet med eksterne leverandører og giver data til at prioritere vedligehold og budgetter.
I tæt samarbejde med direktør, Steen Olsen, samlede vi fortællingen, gjorde værdien lettere at forstå og byggede en stærkere vej fra første gang man støder på TIMESAFE til relevant dialog og demo-booking.
Processen
Hvordan greb HappiLeap det an?Vi startede tæt på forretningen med workshops og løbende, tæt sparring med direktør Steen. Sammen afklarede vi brand, positionering og ICP: Vi afklarede eksempelvis: Hvem er TIMESAFE bedst til at hjælpe, hvilke situationer skal de forbindes med?
Den retning blev omsat til en fornyet visuel identitet, ny hjemmeside og en klarere indholdsstruktur. Navigation, budskaber og sider blev bygget omkring de kundesituationer, hvor TIMESAFE skaber mest værdi – blandt andet i retail, produktion, lager og logistik, kommuner og uddannelse.
Samtidig videreudviklede vi den løbende marketing: SEO-strategi, indhold, paid social, LinkedIn-aktiviteter, leadgenerering og tracking.
Løsningen
Sådan blev resultatetResultatet blev en ny digital platform og en skarpere positionering omkring én klar idé: TIMESAFE gør kompliceret bygningsdrift enkelt.
Hjemmesiden gør det nemmere at forstå både produktets bredde og forretningsværdien for eksempelvis Facility Managers, tekniske chefer og ledelse. Den fungerer samtidig som fundament for leadgenerering, cases, kampagner og den øvrige salgs- og marketingindsats.
TIMESAFE beskriver selv relanceringen som et website, der bedre afspejler virksomhedens nuværende position.
“Vi er glade for samarbejdet med Barbara og Rasmus, der har hjulpet til en digital tilstedeværelse, der bedre afspejler den virksomhed, TIMESAFE er i dag.”
“Hjemmesiden er fortsat ret ny, men det ser ud til at vi får dobbelt så mange henvendelser som før, og det er i øvrigt tydeligt at mærke, at dem, der henvender sig har kunnet orientere sig langt bedre end tidligere. Det giver både bedre dialoger og kortere salgsprocesser.”
– Steen Olsen, CEO & Partner hos TIMESAFE
Dét skal du vide om TIMESAFE
Branche: B2B SaaS
Produkt/Service: Facility Management · Ejendomsdrift
Lokation: Silkeborg
HappiLeap tilbød: Hjemmeside, SEO & indhold, Visuel identitet · Positionering · Ny hjemmeside · SEO · Content · Leadgenerering · Paid Social · Tracking



